Hvordan er det at arbejde på vores restauranter?
-
Norrlyst
Norrlyst er en hyggelig og intim restaurant, hvor vi møder gæsten i øjenhøjde. Maden er nynordisk med fokus på friske råvarer, og hver gæst skal føle sig velkommen fra det øjeblik, de træder ind ad døren.
Vores gæster er vidt forskellige: unge og ældre, turister fra gaden og madinteresserede, der har læst om os i Guide Michelin. Hos os lærer du at læse gæsten og skabe en relation til hver enkelt.
Vi er et lille og familiært hold, og vi vil elske at invitere dig indenfor.
-
Lille Norrlyst
Lille Norrlyst er Restaurant Norrlysts private dining. Her skaber vi intime oplevelser for selskaber, der vil have rammerne for sig selv, hvad enten det er en livlig aften i højt tempo eller en rolig middag med plads til lange samtaler.
Maden laves i Norrlyst-køkkenet og følger restaurantens sæsonmenu.
Som medarbejder er du en del af Norrlyst-holdet, så du får erfaring med både private dining og à la carte.
-
Odette
Odette er en restaurant i to etager med åbent køkken. Vi laver uprætentiøs mad fra bunden med masser af smag: indbydende smørrebrød til frokost og nordiske menuer om aftenen.
Stemningen er hjemlig og personlig, og det mærker gæsterne i mødet med vores tjenere.
Vi har både à la carte, selskaber og events, så der er god plads til at være kreativ og prøve kræfter med forskellige opgaver.
-
Theo
På Theo serverer vi moderne retter med inspiration fra hele Europa. Stemningen er afslappet med musik og dæmpet belysning, mens servicen er skarp og detaljeorienteret. Vi er nævnt i Guide Michelin.
Vi arbejder hele tiden på at hæve kvaliteten og møder ind hver dag med et ønske om at blive bedre. Servicen går i højt tempo, men der er stadig tid til at tale med gæsterne og være nærværende.
Som tjener hos os er du professionel og lader samtidig din personlighed skinne igennem.
-
Væksthuset
Væksthuset er vores arkitektoniske perle ved Operaparken. Vi serverer morgenmad, frokost, afternoon tea og aftensmad i en spisebar og to restaurantområder. Ligesom de små ”skove” i parken udenfor henter maden inspiration fra hele verden.
Tempoet er højt. Vi har mange walk-ins og skal altid være klar til et ukendt antal gæster, som er kvalitetsbevidste og sætter pris på vores brede menu og professionelle service.
Vi er et stort hold fra mange dele af verden. Kom og bliv en del af vores sjove hverdag.
-
Gemini
Gemini er en af vores største restauranter. Friske nordiske råvarer, økologi og bæredygtighed er grundstenen i alt, hvad vi laver, og køkkenet er kreativt og travlt. Om sommeren åbner vi vores udendørs bar, Søkig, hvor stemningen er helt i top.
Vi holder mange selskaber og events, så ingen dage er ens.
Holdet er stort, men der er masser af plads til fællesskab. Her er højt til loftet og plads til alle, og vi griner meget sammen.
-
Gabrielle
Gabrielle er en lille fransk gourmetrestaurant med både traditionelt og moderne fransk køkken, de bedste råvarer og et stort fransk vinkort.
Stemningen er rolig, gæsterne er typisk lidt mere modne, og vi er ofte fuldt booket. Det giver ro til at yde den bedste service, og et højt serviceniveau i både køkken og sal er helt centralt.
Vi er et lille og hyggeligt hold, hvor alle hjælper hinanden.
-
Kjærbøllings Hus
Kjærbøllings Hus ligger i Zoologisk Have og er opkaldt efter havens stifter, Niels Kjærbølling. Her er der plads til alle, både i pris, kvalitet og rammer. Vi byder havens gæster på smørrebrød og kolde drikke, og børnene har deres eget univers med samme fokus på kvalitet.
Huset har også lokaler til private selskaber, møder og konferencer, som vi skræddersyr til hver kunde.
Fordi vi er både à la carte-restaurant og selskabslokation, er opgaverne mange og varierede. Vi er et stort og dynamisk hold, og hos os kommer du til at arbejde med alle facetter af servicefaget.
-
Sukaiba
Hævet 76 meter over København, som et fyrtårn for Ørestads arkitektoniske bylivslegeplads, finder du SUKAIBA.
Restauranten er en kærlighedserklæring til det asiatiske køkken, serveret i sanselige omgivelser med lige dele lokal udsigt og global inspiration.
Service er altafgørende hos os. Vi værner om vores gæster og stræber efter at give dem den bedst mulige oplevelse.
Holdet er tæt sammentømret og sætter en ære i at skabe relationer, både til gæsterne og til hinanden.
-
Norrlyst i Tårnet
Norrlyst i Tårnet ligger 44 meter oppe i Christiansborgs tårn, som Folketinget i 2014 besluttede at åbne for gæster. Her serverer vi nynordisk mad af friske råvarer med en af byens bedste udsigter.
Vores gæster er en bred blanding af unge og ældre, turister og madinteresserede.
Holdet er som én stor familie. Mange af vores medarbejdere har været her i mange år, og nye kolleger bliver taget imod med åbne arme.
-
Lago
Lago er en lille perle med masser af sjæl og charme og udsigt over søerne. Køkkenet er moderne europæisk, og cocktails og mad af højeste kvalitet er kernen i vores identitet.
Stemningen er varm og imødekommende, og det samme er vores service.
Holdet består af få, men dygtige mennesker, som alle brænder for det, vi laver. Kvalitet og gæsteoplevelse går hånd i hånd, og det er vores faste fokus.
-
Abigail
Abigail er vores stemningsfulde restaurant på Nørregade, hvor bæredygtighed, sæsonens råvarer og kreativ madlavning går hånd i hånd.
Vinen er hjertet af oplevelsen. Vores sommelierer hjælper gæsterne med at sammensætte en vinoplevelse, hvor hver flaske er valgt, så den løfter både retter og stemning.
Hos Abigail bliver du en del af et lille og tæt hold, hvor standarden er høj, og gæstens oplevelse altid kommer først.
-
Lille Mølle
Lille Mølle ligger i den fredede mølle på Christianshavns Vold, i en bygning med rødder tilbage til 1669. Rammerne er intime, historien er en del af hverdagen, og hver gæst skal føle, at de er kommet et særligt sted.
Køkkenet ledes af Christoffer Sørensen og er moderne nordisk med udgangspunkt i sæsonens råvarer. Vi fermenterer, sylter og forarbejder meget selv. I 2026 blev restauranten tildelt en Michelinstjerne, og hos os får du mulighed for at arbejde og udvikle dit håndværk på det niveau.
Vi er et lille hold, der arbejder tæt sammen og passer på hinanden. Har du lyst til at være en del af det, glæder vi os til at høre fra dig.
-
Restaurant Udtryk
Restaurant Udtryk er det mest ambitiøse projekt i Norrlyst Koncernen til dato. Restauranten har en Michelinstjerne, og ambitionerne stopper ikke der.
Menuen følger en omakase-tilgang og bygger på de bedste råvarer, vi kan finde, ofte købt ind få timer før de serveres. Retterne ændrer sig derfor løbende, styret af sæsonen, vores intuition og de fund, vi gør på markedet, ved kysten og i skoven.
Vi er et mellemstort hold med en dyb passion for håndværket. Vi forventer, at du har solid erfaring med fine dining og et bredt kendskab til servicefagets mange facetter.
-
Tamashii
I december åbner vi dørene til Tamashii, et nyt og ambitiøst restaurantprojekt på en af Københavns mest unikke lokationer. Tamashii betyder "sjæl" på japansk, og køkkenet bliver moderne asiatisk med Henrik Jyrks personlige aftryk.
Vi er i gang med at sammensætte holdet fra bunden. Det giver dig en sjælden mulighed for at være med fra starten og præge, hvordan stedet kommer til at fungere.
Har du lyst til at være en del af åbningsholdet, glæder vi os til at høre fra dig.