Daglig Leder til Beni Burger i Carlsbergbyen
DAGLIG LEDER TIL BENI 🍔
Beni er en ny burgerbar i Carlsberg Byen, skabt i samarbejde mellem Norrlyst Koncernen og Casper Drømme. Vi har rygende travlt og søger derfor en dygtig og engageret daglig leder, der har lyst til at være en central del af den daglige drift og udviklingen af Beni.
Som daglig leder bliver du den, der sikrer, at restauranten spiller – både foran gæsterne og bag kulisserne. Du får et tæt samarbejde med teamet og ledelsen og kommer til at have ansvar for den daglige drift af Front of House.
DINE PRIMÆRE ANSVARSOMRÅDER
Daglig drift – sikre, at restauranten fungerer optimalt fra åbning til luk.
Personaleplanlægning – udarbejdelse af vagtplaner, koordinering af medarbejdere og sikring af det rette hold på gulvet.
Varebestilling – holde styr på lager, forbrug og bestilling af varer, så vi altid er klar til service.
Floor management – være synlig og nærværende på gulvet, lede teamet under service og sikre den gode gæsteoplevelse.
Stillingen er en kombination af administrative opgaver og hands-on drift i restauranten. Du skal derfor både trives foran computeren med planlægning og koordinering og på gulvet, hvor tempoet er højt, og beslutningerne skal træffes hurtigt.
VI FORESTILLER OS, AT DU
Har erfaring fra en lignende rolle i restaurantbranchen – gerne fra et koncept med højt tempo, mange gæster og fokus på både kvalitet og effektiv drift.
Du er struktureret og kan bevare overblikket, når der er travlt. Du tager ansvar, går forrest og har naturlig autoritet uden at være bange for selv at tage fat, når der skal gives gas på gulvet.
Du har blik for både gæster, kolleger og driften og forstår, at den gode restaurantoplevelse skabes af et stærkt team, tydelig ledelse og godt købmandskab.
VI TILBYDER
En fuldtidsstilling som daglig leder pĂĄ Beni.
En central rolle i et nyt og ambitiøst burgerkoncept.
Mulighed for at være med til at forme og udvikle restauranten fra starten.
Et stærkt team og en arbejdsplads med højt tempo, godt humør og masser af energi.
Mulighed for at udvikle dig sammen med Norrlyst Koncernen.
Stillingen er med start hurtigst muligt.
Hvis du kan se dig selv stå i spidsen for den daglige drift på Beni, vil vi meget gerne høre fra dig.
- Afdeling
- Tjenerroller
- Rolle
- Manager
- Lokationer
- Beni Burger
Om Norrlyst Koncernen
Norrlyst koncernen er en samling af 15 restauranter i København. Restauranterne varierer i størrelse, stil og koncept. Men noget, vi altid holder fast i, er menuer, der tager udgangspunkt i sæsonens bedste råvarer. Og skal vi være helt ærlige, så er mange af os nogle rigtige madnørder...
Vi arbejder også altid på at skabe oplevelser, der er personlige og intime. For dig betyder det, at du altid vil sørge for at give gæsterne en personlig og uforglemmelig oplevelse, uanset din rolle.