Finance Controller
Vi søger en erfaren Finance Controller, der trives med ansvar og struktur, til at stå i spidsen for bogføring og månedsafslutning hos en af Danmarks førende restaurantgrupper.
Norrlyst Koncernen søger en erfaren regnskabsprofil til at tage ejerskab for den daglige bogføring, afstemninger og månedsluk på tværs af koncernen. Koncernen tæller i dag 37 selskaber hvor den primære drift er restauranter, caféer og bagerier i København. Det giver en regnskabskompleksitet, der kræver en kollega med solidt overblik og skarp præcision, uanset tempoet.
Om rollen
Du bliver en central del af vores regnskabsteam, med tæt samarbejde med CFO og administration. Vi lægger vægt på solid praktisk erfaring - særligt med månedslukprocesser, afstemninger og periodeafslutninger. Hos Norrlyst er AI allerede en integreret del af hverdagen, herunder i udviklingen af vores egne bogføringsværktøjer. Du behøver ikke selv drive den udvikling, men du vil arbejde i et miljø hvor AI naturligt er en del af værktøjskassen.
Dine ansvarsområder:
Daglig og periodisk bogføring på tværs af Koncernens enheder.
Månedsluk, periodeafslutninger og afstemninger.
Kvalitetssikring af regnskabsdata og opfølgning på afvigelser.
Bidrage til rapportering og løbende forbedring af arbejdsgange.
Vi leder efter dig, som:
Har flere års praktisk erfaring med bogføring og regnskab - gerne fra en lignende rolle.
Har solid og selvstændig erfaring med månedslukprocesser.
Arbejder struktureret og har blik for detaljer.
Trives med ansvar og kan bevare roen i en travl hverdag.
Er en holdspiller, der bidrager til et godt fagligt miljø.
Vi tilbyder:
En central rolle i et fagligt stærkt regnskabsteam.
Et arbejdsmiljø hvor AI aktivt bruges til at gøre hverdagen lettere.
Tæt samarbejde med CFO og direktion.
Et stærkt, uformelt og fagligt miljø.
Konkurrencedygtig lønpakke.
Hvem er vi?
Norrlyst Koncernen er en af Danmarks førende restaurantgrupper med en portefølje af stærke koncepter - fra klassiske bistroer til moderne dining og Michelin-stjerner. Vi er drevet af kvalitet, æstetik og en kompromisløs tilgang til oplevelsen. Vi arbejder med nogle af branchens dygtigste kokke og teams, og vores ambition er ikke blot at drive restauranter, men at skabe steder, folk taler om.
Ansøgning
Hvis dette lyder som noget for dig, så ansøg stillingen med dit CV nedenfor.
Ansøgningsfrist er den 30. september 2026. Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til CFO Victor Moquist victor@norrlyst.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!
- Afdeling
- Administration
- Lokationer
- København
Om Norrlyst Koncernen
Norrlyst koncernen er en samling af 15 restauranter i København. Restauranterne varierer i størrelse, stil og koncept. Men noget, vi altid holder fast i, er menuer, der tager udgangspunkt i sæsonens bedste råvarer. Og skal vi være helt ærlige, så er mange af os nogle rigtige madnørder...
Vi arbejder også altid på at skabe oplevelser, der er personlige og intime. For dig betyder det, at du altid vil sørge for at give gæsterne en personlig og uforglemmelig oplevelse, uanset din rolle.