Tjener Sunday Cocktailbar
Er du smilende af natur? Synes du at det er sjovt at give en personlig og god oplevelse til andre mennesker? Så læs med her!
Vi søger en deltidstjener til vores nye POP-UP cocktailbar på Nørregade 45 ved navn Sunday.
Åbningstider: Torsdag, fredag, lørdag: 15.00-00.00
Baren forsøger at skabe en unik, hyggelig og varm stemning. Vi er dybt passionerede og elsker at lave vores arbejde hverdag. Vi arbejder kun med de bedste råvarer og serverer kun det bedste for vores glade gæster.
Vagtplanen skal passe med dit liv ved siden af arbejdet. Det vigtigste for os er at man har en god work-life balance i livet.
Lønnen er meget konkurrencedygtig, og vi søger en der er klar på at starte med det samme, men vi venter også gerne på den rigtige kandidat.
Vores cocktails er pre-batched, så servicen er meget simpel – og gæsterne bestiller selv i baren.
Konceptet er gode cocktails, vin og øl til meget fordelagtige priser + et meget lille udvalg af snacks.
Om dig:
Du er fuld af god energi og positivitet og smitter andre med din udstråling
Du elsker at arbejde med mennesker, og drives af at give en god oplevelse
Du er en teamplayer og en god kollega
Bartender-erfaring er IKKE et krav.
Du er tilgængelig de fleste torsdage, fredage og lørdage den kommende måned.
Vi kan tilbyde:
Muligheden for at sætte sit præg på en mindre bar med et lille og sammentømret hold
En stilling, hvor man kan udvikle sig og få mere ansvar, hvis man viser engagement og vilje
En dynamisk arbejdsplads med højt til loftet og en flad organisation. Vi gider alle kun gå på arbejde fordi det er sjovt, det skal du også have lyst til
Konkurrence dygtig løn
Fordelagtige priser når du spiser på nogen af vores restauranter
Bemærk, at det er en POP-UP bar, så vi vurderer efter ca. en måned, om konceptet er passende til at fortsætte på lang sigt. Såfremt konceptet ikke fortsætter, vil der gode chancer for at blive tilbudt en anden stilling på en af vores andre 17 restauranter, hvis man har gjort det godt i sin tid på Sunday.
Dog regner vi med, at det bliver super populært og holder åben på længere sigt også.
Der findes sikkert mange tjener jobs at søge… så hvorfor vælge os?
Helt ærligt - vores måde at være sammen på. Vores kollegaer fortæller os at energien, kulturen og måden vi er sammen på, er anderledes. Vi lægger stor vægt på at være gode ved hinanden, uanset om du møder os på gulvet, i opvasken, i køkkenet, på kontoret eller et helt andet sted. Vi bestræber os på at vores glade, hyggelige, afslappede stemning og flade organisation føles allerede ved første samtale med os. Ses vi?
- Afdeling
- Tjenerroller
Om Norrlyst Koncernen
Norrlyst koncernen er en samling af 16 restauranter i København. Restauranterne varierer i størrelse, stil og koncept. Men noget, vi altid holder fast i, er menuer, der tager udgangspunkt i sæsonens bedste råvarer. Og skal vi være helt ærlige, så er mange af os nogle rigtige madnørder...
Vi arbejder også altid på at skabe oplevelser, der er personlige og intime. For dig betyder det, at du altid vil sørge for at give gæsterne en personlig og uforglemmelig oplevelse, uanset din rolle.