Fuldtidstjener hos Cadence i Carlsberg Byen
FULDTIDSTJENER HOS CADENCE
Brænder du for service? Trives du i en restaurant med puls, personlighed og høje ambitioner – uden at det bliver stift? Så er det måske dig, vi leder efter.
Cadence er en anmelderrost café og restaurant i Carlsberg Byen, kendt for sin stemning, kvalitetsbagværk, innovative brunchretter og nærværende service. For nylig har vi udvidet åbningstiderne med aftenservice, hvor køkkenet tager udgangspunkt i det moderne italienske køkken – med fokus på gode råvarer, smag og enkelhed. Hos Cadence mødes morgen, brunch og aften i et levende restaurantmiljø, hvor gæsteoplevelsen altid er i centrum.
Vi søger en fuldtidstjener til Cadence i Carlsberg Byen. Cadence er en del af Norrlyst Koncernen, og hos os handler det om at skabe mindeværdige oplevelser gennem god mad, dygtigt håndværk og ægte værtskab.
Som fuldtidstjener bliver du en vigtig del af hverdagen på Cadence. Du skal kunne lide variation i dine vagter og have lyst til både morgen-, brunch- og aftentimer. Til gengæld får du en arbejdsplads med balance, tillid og mulighed for at sætte dit eget præg.
Om dig:
Du har minimum 1–2 års erfaring som tjener
Du ønsker et timeantal ca. tilsvarende en fuldtidsstilling.
Du er naturligt imødekommende og god til at læse dine gæster
Du tager ansvar og trives i et miljø med tempo og samarbejde
Du bidrager aktivt til teamet – både fagligt og socialt
Vi tilbyder:
Et arbejde med plads til work-life balance
Mulighed for udvikling, ansvar og indflydelse i hverdagen
Et stærkt fællesskab på tværs af restauranter i Norrlyst Koncernen
Konkurrencedygtig løn og gode personalegoder
Hvorfor Cadence?
Fordi vi tror på, at glade medarbejdere skaber glade gæster. Vores kultur er bygget på respekt, humor, åbenhed og lysten til at gøre sig umage – sammen. Det skal være sjovt at gå på arbejde. Hvis du kan nikke genkendende til det, vil vi meget gerne møde dig.
- Afdeling
- Tjenerroller
- Rolle
- Fuldtidstjener
- Lokationer
- Cadence
Om Norrlyst Koncernen
Norrlyst koncernen er en samling af 16 restauranter i København. Restauranterne varierer i størrelse, stil og koncept. Men noget, vi altid holder fast i, er menuer, der tager udgangspunkt i sæsonens bedste råvarer. Og skal vi være helt ærlige, så er mange af os nogle rigtige madnørder...
Vi arbejder også altid på at skabe oplevelser, der er personlige og intime. For dig betyder det, at du altid vil sørge for at give gæsterne en personlig og uforglemmelig oplevelse, uanset din rolle.