Kokkeelev Norrlyst i Tårnet
Ønsker du at lave lækker mad, brænder du for at stå i køkkenet og er du klar til at lære en masse nye og gamle tekniker til at drive et køkken? Er du tilmed energisk, har en ungdommelig personlighed og er ansvarsbevidst – så er det lige dig, vi leder efter.
Norrlyst koncernens nyeste restaurant, Norrlyst i Tårnet åbner snart og vi søger dygtige kokkeelever til at tage hånd om vores nye ikoniske lokation i tårnet på Christiansborg.
Til vores restaurant i hjertet af København, søger vi en ildsjæl, som kan være med til at udvikle sig sammen med vores restaurant og sætte sit eget store præg på driften, menukortet og beslutningerne i køkkenet. Dertil er du med til at skabe den helt rette stemning og gøre det til Københavns hyggeligste sted med den bedste mad.
Som kokkeelev på Norrlyst i Tårnet får du lov at arbejde med sæsonens bedste råvarer, da vi gør en dyd ud af at købe gode, økologiske varer fra Danmark, så det produkt, du tilbereder, altid bliver det bedste. Du kommer desuden til at arbejde i et stærkt team af kokke, køkkenchef, tjenere, og restaurantchef, som alle arbejder for at opfylde vores mission om at give velsmag til vores gæster.
Om dig:
- Du kan lide at stå i køkkenet – og vil gerne udvikle dine evner
- Du er ansvarsfuld, struktureret og mødestabil
- Du er sjov og en god kollega – det er vigtigt med godt humør i køkkenet
- Du serverer kun det bedste for vores gæster
Vi tilbyder:
- Muligheden for at sætte præg på et helt nyt sted
- Et køkken fyldt med god energi og gode råvarer
- Et godt arbejdsmiljø med højt til loftet
- En stilling, hvor man med engagement og vilje kan få tildelt mere ansvar
Praktisk information: Stillingen er fuldtid, 37 timer om ugen. Du bliver aflønnet efter overenskomst mellem Horesta og RBF
Vi ønsker at du starter snarest muligt i forhold til hvad der passer dig og din uddannelse.
- Afdeling
- Køkkenroller
- Rolle
- Kokkeelev
- Lokationer
- Norrlyst i Tårnet
Om Norrlyst Koncernen
Norrlyst koncernen er en samling af 11 restauranter i København. Restauranterne varierer i størrelse, stil og koncept. Men noget, vi altid holder fast i, er menuer, der tager udgangspunkt i sæsonens bedste råvarer. Og skal vi være helt ærlige, så er mange af os nogle rigtige madnørder...
Vi arbejder også altid på at skabe oplevelser, der er personlige og intime. For dig betyder det, at du altid vil sørge for at give gæsterne en personlig og uforglemmelig oplevelse, uanset din rolle.
Kokkeelev Norrlyst i Tårnet
Indlæser ansøgningsskema