Tjener Restaurant Gabrielle - Deltid
Erfaren tjener søges til Michelin-anbefalede Restaurant Gabrielle - Deltid
Brænder du for klassisk værtskab, stor faglighed og den personlige gæsteoplevelse? Har du øje for detaljen, arbejder struktureret – og elsker du at levere service på højeste niveau? Så er du måske vores nye kollega.
Restaurant Gabrielle er en fransk bistro med Michelin-anbefaling, hvor vi kombinerer uformel varme med professionel elegance. Vi tilbyder en helstøbt oplevelse med fokus på kompromisløse råvarer, en omhyggeligt kurateret vinliste og nærværende, kompetent betjening.
Til vores dedikerede team søger vi nu en erfaren tjener, der vil være med til at løfte vores gæsteoplevelser endnu højere.
Om stillingen
- Deltid, med fleksibel vagtplan
- Start: Efter aftale – vi venter gerne på den rette
- Arbejdssted: København
- Løn: Konkurrencedygtig og baseret på erfaring og kvalifikationer
Vi søger dig, der:
- Har minimum 1-2 års erfaring som tjener – gerne fra gastronomisk niveau
- Er fagligt stærk, detaljeorienteret og vant til at arbejde struktureret
- Taler flydende dansk og/eller engelsk
- Brænder for vin og mad i samspil – kendskab til fransk gastronomi er en fordel
- Trives i et travlt miljø med høje standarder og naturlig gæstekontakt
- Er en god kollega og teamplayer med positiv energi og ansvarsfølelse
Vi tilbyder:
- En vigtig rolle i et lille, dedikeret team med stærkt sammenhold
- Mulighed for videreudvikling, f.eks. som ansvarlig på gulvet, med menu- og vinkort-præsentationer og eventuelt ansvar for oplæring af nye kollegaer
- En flad organisation med respekt og plads til den enkelte
- En arbejdsplads hvor arbejdsglæde og faglighed går hånd i hånd
- Gode personalegoder – bl.a. fordelagtige priser på vores restauranter
Hvorfor vælge os?
Hos Gabrielle prioriterer vi kvalitet – både i forhold til vores produkt og i vores arbejdsmiljø. Vi tror på, at den bedste service kommer fra et sted med overskud og arbejdsglæde. Du bliver en del af en restaurant, hvor både gæster og medarbejdere føler sig hjemme, og hvor den gode stemning mærkes fra første møde.
Er du klar til næste skridt i din tjenerkarriere – i et miljø med hjerte, faglighed og ambitioner?

- Afdeling
- Tjenerroller
- Rolle
- Deltidstjener
- Lokationer
- Restaurant Gabrielle
Om Norrlyst Koncernen
Norrlyst koncernen er en samling af 16 restauranter i København. Restauranterne varierer i størrelse, stil og koncept. Men noget, vi altid holder fast i, er menuer, der tager udgangspunkt i sæsonens bedste råvarer. Og skal vi være helt ærlige, så er mange af os nogle rigtige madnørder...
Vi arbejder også altid på at skabe oplevelser, der er personlige og intime. For dig betyder det, at du altid vil sørge for at give gæsterne en personlig og uforglemmelig oplevelse, uanset din rolle.