Køkkenchef Væksthuset
Køkkenchef søges til Væksthuset i Operaparken
Vi søger en ambitiøs og uddannet køkkenchef til at være et forbillede for vores team, og bidrag til vores gastronomiske standarder på Væksthuset, Operaparken.
Som køkkenchef på Væksthuset får du lov at arbejde med sæsonens bedste råvarer, da vi gør en dyd ud af at arbejde med gode og bæredygtige råvarer i sæson og gerne så lokalt som muligt, så det produkt, du tilbereder, altid bliver det bedste. Du kommer desuden til at lede en gruppe mennesker der brænder for det de laver og altid vil være de bedste.
Stillingen er fuldtid, og du vil arbejde tæt sammen med restaurant chefen og tjenerteam, for at sikre, at vi altid leverer det bedste til vores gæster, både hvad angår mad og service.
Om dig:
- Du er uddannet kok og har erfaring fra ledende køkkenroller
- Du besidder stærke lederegenskaber og motiverer for din medarbejdere
- Du forstår økonomisk styring, fødevaresikkerhed og best practice
- Du kan håndtere kvalitetskontrol, vagtplanlægning, indkøb og økonomistyring
- Du er flittig, nysgerrig og ansvarsbevidst på både dine og Væksthusets vegne
- Du er ansvarsfuld, struktureret og mødestabil
- Du er en god kollega, som er med til at skabe en god arbejdsplads sammen med os andre
Om jobbet:
- Mulighed for at sætte præg på arbejdspladsen med egne erfaringer og opskrifter
- En arbejdsplads fyldt med god energi og gode råvarer
- Et godt arbejdsmiljø med højt til loftet
- En stilling, hvor du vil få det ledende ansvar for den kulinariske udvikling
- Løn efter kvalifikationer
Væksthuset
Vi serverer både morgenmad, frokost, afternoon tea og aftensmad.
Maden er inspireret af de små "skove" i Operaparken, lige udenfor. Derfor serverer vi mad fra hele verden. Vi har både en spise-bar og to restaurant områder.
Vi arbejder altid på højtryk i Væksthuset. Vi har mange "walk-ins" så skal vi altid stå klar til at levere både mad og service til et ukendt antal gæster. Vores gæster er kvalitetsbevidste og sætter stor pris på vores brede menu og professionelle service.
Lige som maden, er vi et stort team fra flere dele af verden.
Praktisk information:
Stillingen er fuldtid. Der vil være mulighed for at starte snarest muligt, men vi venter også gerne på den rigtige kandidat hvis du har noget nuværende du skal have afsluttet.
Har vi vakt din interesse? Så send os gerne en ansøgning. Vi ser frem til at høre fra dig!
Ps. hvis du ikke er vild med at skrive en ansøgning, kan du også sende en kort video hilsen. Det er frivilligt, og vi guider dig igennem det.
- Afdeling
- Køkkenroller
- Rolle
- Køkkenchef
- Lokationer
- Restaurant Væksthuset
Om Norrlyst Koncernen
Norrlyst koncernen er en samling af 11 restauranter i København. Restauranterne varierer i størrelse, stil og koncept. Men noget, vi altid holder fast i, er menuer, der tager udgangspunkt i sæsonens bedste råvarer. Og skal vi være helt ærlige, så er mange af os nogle rigtige madnørder...
Vi arbejder også altid på at skabe oplevelser, der er personlige og intime. For dig betyder det, at du altid vil sørge for at give gæsterne en personlig og uforglemmelig oplevelse, uanset din rolle.
Køkkenchef Væksthuset
Indlæser ansøgningsskema